Afdelingsmøde – maj

4 maj 2010 - 4 maj 2010

Semco Maritime A/S

Staget 1

6700 Esbjerg

Virksomhedsbesøg på Endeavour

Vi har fået en enestående mulighed for et virksomhedsbesøg ud over det sædvanlige – på næste afdelingsmøde besøger vi en borerig.

Platformen Endevour ligger for tiden i Esbjerg havn og vi skal en tur ombord. Besøget er kommet i stand i samarbejde med Semco Maritime, som vil sørge for alt det praktiske og for sikkerheden ombord.

I forbindelse med besøget vil vi høre indlæg om, hvordan sådan en rig arbejder og forhåbentlig lidt om fremtidsudsigterne for olieboring i Nordsøen. Når vi går ombord, vil det af sikkerhedsgrunde være i hold af max. 10 personer og vi får udleveret fodtøj og andet sikkerhedsudstyr – derfor skal du ved tilmelding oplyse, hvilken størrelse fodtøj du bruger!!!

Vel mødt til en fantastisk aften og et helt unikt virksomhedsbesøg!

Aftenens program:

17.45 Mødetid, ankomst og netværk
18.00 Spisning
18.30 Pause
18.50 Præsentation af Gæster
19.20 Rundvisning på borerig
20.30 Pause
20.40 Præsentation af udfordring (1 stk.)
               Oplæg af udfordring 3 min
               Feedback 7 min
20.55 Afdelingsmøde
22.00 Afslutning, evaluering
Tak for i aften

Referat afdelingsmøde 4. maj 2010.

JCI Ribe og Endeavour

Vi var til et meget anderledes og spændende afdelingsmøde – virksomhedsbesøg hos Semco Maritime i Esbjerg. Dette virksomhedsbesøg var kommet i stand med hjælp fra tidligere JCI medlem Pia Ellegaard. Semco Maritime er bl.a. specialister i renovering og vedligeholdelse af olieborerigge. Det var netop en sådan vi havde fået en unik mulighed for at komme ombord på. Ja os der havde valgt at deltage i mødet får sandsynligvis aldrig en sådan mulighed igen medmindre vi søger job på en sådan. Pia havde arrangeret rundvisning på riggen ”Endavour” som ligger i Esbjerg Havn til renovering. Semco Maritime havde budt på renoveringen af ”Endavour” – og vundet denne. Det betyder således, at Semco Maritime har hovedentreprisen og indgår aftaler med en række underleverandører (på samme måde som renovering/nybygning af f.eks. et hus). En sådan renovering af bl.a. soverum foretages hver 5 år og omfatter involvering af alle type håndværkere – dog ikke murere. Ligeledes skal selve skroget på platformen renoveres, hvilket betyder stålarbejde.

En rundvisning ville typisk vare 20-40 minutter (iflg. Pia) og vi blev delt i 2 grupper. Denne opdeling var udelukkende af sikkerhedsmæssige årsager. Det første hold gik ombord og Pia havde fået en aftale i stand med Niel (En Skotte som er ansat hos Semco Maritime). MEN de 20-40 minutter blev til 1 time. Da vi på hold 2 kom ombord – ja så gik der også hurtigt en time. Niel var en fantastisk god guide og havde tilpas med skotsk humor samt en herlig dialekt. Vi blev vist rundt ombord og så de forskellige processer og funktioner som er nødvendige for at kunne bore efter olie. En borerig er selvforsynende med alt, herunder strøm, drikkevand o.s.v. – faktisk en by på afgrænset område. Endavour er en mindre borerig på 70 ton og typisk vil der være op til 100 medarbejdere ombord når den er i aktivitet. Vi så bl.a. hullet, hvor olie og gas ”sugerørene” bliver monteret og Endavour kan hente olie og gas op fra en dybde på max. 9 km. De største borerigge kan gøre det samme helt ned i 20 km dybde. At være ansat på en borerig anses for en af de farligste arbejdspladser og derfor er der også krav og procedurer for ekstrem høj sikkerhed. Som eksempel kan nævnes nogle trykbeholdere som anvendes i forbindelse med selve boreprocessen. Disse beholdere kan have et tryk på op til 5.000 PSI. Til sammenligning er trykket i et bildæk typisk mellem 20-40 PSI. Derfor, hvis en sådan trykbeholder ikke efterses jævnligt er den livsfarlig. Rundvisningen blev sluttet af med, at gå op på helikopter platformen. Når boreriggen ligger ude på åben sø befinder man sig typisk 70 m over havets overflade når man står på helikopter platformen. Helikopteren lander på platformen, men motoren standses ikke, da det vil være til fare for passagererne og desuden lander helikopteren på en flade som er i konstant bevægelse.

Tidsplanen skred fuldstændig og vi afsluttede aftenen med et indlæg fra værkføreren på Semco. De almindelige punkter på dagsordenen til et ”normalt” afdelingsmøde blev vedtaget udsat til den 11. maj 2010 i forbindelse med grillaften og ”plumbering” af vores ænder.

Stort tak for en fantastisk aften Pia.

Vi ses.

Leif Sønderup Hansen